Fem sjove fakta om din hjerne, der vil overraske dig

Der er en grund til, at magiske trøfler ofte får tilnavnet "filosoffernes sten". Ud over deres småstenslignende æstetik er det fordi disse guldklumper indeholder psilocybin, det stof, der ved mikrodosering får dig til at føle dig godt selv på en travl arbejdsdag. Fra at berolige symptomer på angst, OCD, eller depression, til at kvæle vanedannende vaner i opløbet, til et tiltrængt skud af kreativ inspiration - mikrodosering af trøfler kan hjælpe med at frigøre vidunderlige kræfter i din hjerne, som du aldrig ville have troet var mulige. 

Der kan selvfølgelig ikke være noget smukt sind, der kan boostes af mikrodosering, hvis man ikke har en sund hjerne til at begynde med. Så det giver mening at passe på vores hjerne så godt som muligt ved at hvile nok, spise afbalanceret og dyrke masser af motion. Drys nogle mikrodoser ind i din morgenrutine, og du er mere end klar til at gribe dagen. 

Dette års Uge for bevidsthed om hjernen løber fra den 14. til den 20. marts 2022 i 120 lande verden over. Målet? At gøre folk begejstrede for hjerneforskning i håb om at finde en kur mod hjernesygdomme og -forstyrrelser. Og hvilken bedre måde at fejre denne globale kampagne for hjerneforskning på? (også kaldet neurovidenskab) end ved at lære et par ting om kroppens vigtigste organ? Spænd jer fast og hyg jer med jeres magiske trøfler, folkens. Disse fem sjove fakta om din hjerne vil blæse dit sind.

1. Den menneskelige hjernes opmærksomhedsspændvidde er nu kortere end en guldfisk'

Nyere videnskab har bekræftet at det gennemsnitlige menneske har mistet en stor del af sin opmærksomhedsspændvidde: fra 12 sekunder for ti år siden til kun otte sekunder i dag. Det gør os mere tilbøjelige til at blive distraheret end guldfisken, som altid har været kendt for sin opmærksomhedsspændvidde på ni sekunder. 

Forskere siger, at multi-tasking på gadgets er skyld i stigningen af det moderne fiskehjerne-syndrom - f.eks. når du scroller gennem dit Twitter-feed og samtidig ser en ny Netflix-serie på samme tid.

2. Den menneskelige hjerne kan lagre omkring 2.500.000 gigabyte

Før Macbooks og pc'er overhovedet blev udtænkt af deres skabere i Silicon Valley, blev ordet "computer" brugt til at referere til en faktisk menneske der kunne beregne store mængder af numeriske data i deres hoveder. Et af disse vidundere var Ada Lovelace, som i 1842 skrev det første komplekse computerprogram. En anden var Katherine Johnson, hvis matematiske ligninger for NASA var med til at sende astronauter til månen for første gang. 

Begge eksempler var ikke en fejl i Matrix, selv om de var forbløffende. Paul Reber, professor i psykologi ved Northwestern University, siger, at din hjerne kan gemme omkring 2.500.000 gigabyte  af data - svarende til ca. 300 års erfaring af downloadede film og tv.

3. Den menneskelige hjerne begynder at danne hukommelse i livmoderen

De fleste af os er vokset op med den opfattelse, at vi først begynder at huske ting i børnehaven. Forskning tyder på, at det er endnu tidligere, helt tilbage til din mors livmoder. Prænatal hukommelse (også kaldet fosterhukommelse) opstår omkring 30 uger efter, at barnet er undfanget. 

Barnets hjerne begynder at danne minder i mørket, hvilket er med til at skabe et usynligt bånd mellem mor og barn. Eksperter peger på, at fosterets hukommelse er et kritisk tidspunkt for dannelse af hjernen. 

4. Hjernen selv er ikke i stand til at føle smerte

Vidste du, at en hjernekirurg kan operere en patient, der er lysvågen, uden at det medfører nogen som helst smerte? Det skyldes, at selve den menneskelige hjerne - et spaghettilignende organ, der består af grå fedtstoffer og proteiner - ikke kan føle smerte. Eller glæde, for den sags skyld. 

Hjernen har faktisk over 86 milliarder neuroner til at behandle tanker og smerte fra alle andre steder i kroppen. Men uden nogen nerveender til at reagere på stimuli (f.eks. en skalpel, klar til at skære!) din hjerne vil ikke føle noget som helst. 

5. Hjernen smager som fisketofu

Vi har lovet at overraske dig. Så hvis de foregående fakta ikke helt gjorde det, så vil den næste give dig et chok lige ind i Hannibal Lecters køkken. Selv om det generelt er forbudt at indtage menneskehjerner, er der en kunne lave et kvalificeret gæt på deres smag baseret på genetisk nærtstående pattedyr - som f.eks. får og grise. Chichi Wang fra SeriousEats skrev om sin oplevelse med rørt lammehjerne:

"Hvad smager hjerner af? Konsistensen er nemmere at beskrive: cremet, men fast, som overdrevent størknet yoghurt eller klumpet tofu... Hjerner smager også lidt som en fast fiskerogn, men selvfølgelig uden fiskeagtigheden."

Neurokirurg Katrina Firlik gjorde en lignende bemærkning i sine erindringer Endnu en dag i frontallappen: En hjernekirurg afslører livet på indersiden:

"[Hjernen] spredes ikke som tandpasta. Den klæber ikke til dine fingre som tandpasta. Tofu - den bløde variant, hvis du kender tofu - er måske en mere præcis sammenligning."

Giv din hjerne en mikrodosis

Har du haft problemer med tåge i hjernen på det seneste? Hvorfor ikke forkæle dig selv med en simpel og effektiv opkvikker om morgenen sammen med din kop friskbrygget kaffe - mikrodosering af magiske trøfler. Tænk bare over det: Den hjerne, der føler sig fastlåst, deprimeret eller ængstelig, er den samme hjerne, der kan komme med superkreative ideer. (måske med et lille skub fra psilocybin). Det er mikrodosering for dig.